Én af os sover er 3. roman af den unge prisbelønnede forfatter Josefine Klougart. Utroligt smuk forside og lækker udgave trykt på tykt papir. For læsere af ny dansk litteratur og fans af forfatteren.

En ung forfatter, der netop har fået udgivet sin bog med stor succes, men som nu ikke rigtig kan få skrevet noget, er på besøg hos sin kræftsyge mor i barndomshjemmet og vandrer ind og ud af erindringsglimt og nutidens udfordringer. Hun er splittet mellem sin tidligere partner (som hun konsekvent refererer til som sin afdøde mand) og sin nuværende forbindelse, en gift musiker, som vist ikke rigtig er til noget. Brudt kronologi og mere en serie af stemninger og fornemmelser, end en egentlig handling. Hovedpersonen kan ikke rigtig beslutte sig for at ville noget og føle noget, men balancerer på kanten af fortiden uden at tage et skridt ind i fremtiden, som om nutiden var uendelig. Bogen er skrevet i Klougarts specielle smukke sprog og det er dét, der er bogens force. Selve fortællingen er noget ujævn og kører meget rundt i det samme, uden at der rigtigt er nogen forløsning eller fremdrift, men kan sagtens læses for sin smukke lyriske leg med sproget.

Kan bedst sammenlignes med de øvrige bøger i forfatterskabet, men den særlige lyriske stil og legen med sproget ses til dels også hos fx Herta Müller m.fl.

En fortælling om sorg, tab og det at finde sig selv blandt andre og alene med sig selv. Skrevet i et smukt og legende sprog.

En smuk behandling af et brudt forhold, der er blevet katalysator for noget af det fineste og mest meditative litteratur, landet længe har set. Wow! Nu skal jeg vist passe lidt på, kan jeg mærke; for ...