En gammel mand bliver en nat ringet op af sin elskerinde fra 50 år siden. Eller er det en drøm? Oplevelsen får ham til at reflektere over sit liv med passion og kærlighed, men også med tab, sorg og svigt. Fin roman til alle, der følger ny litteratur

.

Hovedpersonen er en 85-årig mand, hvis kone er blevet dement. En nat ringer hans telefon, eller gør den? I hvert fald får det ham til at tænke tilbage på sit liv: Den store passion med elskerinden, som han fejt forlod, konen, der er hans livs kærlighed, og som han svigtede. Et langt liv, han kan genopleve, fordi han løbende har noteret dagligdagens oplevelser på kartotekskort til brug i sit forfatterskab. Det er Kim Karmarks, f. 1962, tredje roman

.

Romanen tager afsæt i oplevelsen af livet og erindringen som gammel, men den handler om almenmenneskelige ting som den store passion versus kærligheden og livets skrøbelighed. Den er som et kammerspil i mol, en stilfærdig, meget velskrevet, velkomponeret roman, præcis i sine billeder af følelser, som de fleste voksne kan genkende. Velegnet til læsekredse

.

 

Dage i stilhedens historie

---

---

 har også smukt sprog og tematiserer tab, fortielser og svigt i et ægteskab. I Karmaks roman er tematiseringen af alder og demens den prisme, der stiller skarpt på det almenmenneskelige, derfor er det også relevant at sammenligne med hans romaner 

Ud i det hvide

---

---

 og 

Toyotanotaterne

---

---