Bøger / faglitteratur / biografier

Elvis Presley - soldat i Europa


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om den amerikanske rockstjerne Elvis Presley's (1935-1977) tid som soldat for den amerikanske hær, da han bliver udstationeret i Tyskland fra 1958-1960.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. jan. 2012

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 18. jan. 2012

Til fans af musikeren Elvis Presley. En kort bog om Elvis' tid som soldat i Europa.

Som det amerikanske ikon Elvis Presley var, aftjente hans selvfølgelig også sin værnepligt. I den tid han var soldat besøgte han flere steder i Europa. Det kan man læse om i denne lille bog skrevet af Stig Ulrichsen, tidligere Stig Ultima Pedersen. Kilden til historierne om Elvis stammer i de fleste tilfælde fra Elvis Presleys vens Charlie Hodge. Vi hører om Elvis' tur til sessionslægen, sejlturen til Tyskland og hans forholdsvis fredelige soldaterliv rundt omkring i Europa. Bogen er ubehjælpeligt layoutet. Teksten springer rundt om billederne, og er brudt op på uhensigtsmæssige steder rent læsemæssigt. Der er rigtig fine billeder i bogen, men med overdreven brug af effekter, der virker ret inkonsekvent og giver et rodet og forvirrende indtryk. Billedteksterne er på mange af billederne med så lille en skrifttype, at de er næsten ulæselige.

Der findes rigtig mange bøger om Elvis Presley, de fleste er langt mere udtømmende og komplette end denne. De fleste biografier om Elvis Presley har også næsten allesammen et kapitel om hans soldatertid. Indholdet i denne bog minder i høj grad om det, der er i Ulrichsens bog fra 2006 Elvis' soldatertid, der igen er en ny udgave af Elvis' soldaterliv fra 1993, udgivet under navnet Stig Ultima Pedersen.

En kort introduktion til Elvis Presleys soldatertid, der ikke er særlig omfangsrig eller videre interessant.