Forfatteren har udviklet et terapeutisk system, hun kalder "the works". Det går i al sin enkelhed ud på at lade klienten, som godt kan være en selv, lave nogle udsagn omkring det, der plager vedkommende. Herefter stilles 4 spørgsmål til hvert udsagn. "Er det sandt?" - eksempelvis, at din mand ikke viser dig opmærksomhed. Indimellem er hendes sandhedsargumentation noget fortænkt for mig at se, men det vigtige er at stille spørgsmålet med fornuften og lade hjertet svare. Derved opdager man noget om sig selv og sin relation. "Kan du virkelig vide, at det er sandt?" - en uddybning af første spørgsmål. "Hvordan reagerer du på den tanke?" Her erkender man, at det er ens egen tanke, der er stressfaktoren. "Kan du finde en grund, der ikke stresser dig, til at opretholde tanken?" Det kan ingen fra eksemplerne. Endelig skal man vende udsagnet om til f.eks. "Jeg er villig til at leve med den kendsgerning ...", "Jeg viser ikke min mand opmærksomhed" eller "Jeg viser ikke mig selv opmærksomhed" - og erkende sandhedsværdien i et eller flere af disse udsagn. Projektion er med andre ord omdrejningspunktet. Det er en amerikansk gør-det-selv-psykologi, der muligvis vil nyde en vis efterspørgsel, fordi den er ny, anderledes og enkel.