Bøger / faglitteratur / samtaler

Ellen : 100 år med lyst til livet


Beskrivelse


Portræt af Ellen Bentzen (1908-2009) fra Pilehuset. Om barndommen på Frederiksberg, om Oluf, hendes livs kærlighed og mand gennem 60 år, om børnene, arbejdslivet og hemmeligheden bag at blive 100 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 2009

af

af

Anny Skov Madsen

d. 9. mar. 2009

Ellen i Pilehuset fra Nordsjælland blev landskendt efter at hun i 2005 som 97-årig rejse til Alaska for at besøge sit barnebarn sammen med tv-værten Puk Elgård i programmet "Uventet besøg". I 2007-08 blev hun portrætteret i DR-dokumentaren: "99 år og evig ung". De mange, der har set hende i tv, vil formentlig også gerne læse mere om denne ukuelige kvinde.

Puk Elgård har mødt Ellen i hendes eget hjem, og i en række samtaler kommer vi nærmere ind på hendes lange og oplevelsesrige liv. Hun fortæller om sin barndom på Frederiksberg, hvor faderen og Pjerrot var hendes idol, om skoletid og arbejde, kærlighed, rejser og et ægteskab, der varede i 60 år, men endte tragisk ved at manden omkom i en pyromanbrand. Også en datter er død. Men Ellen havde med sit lyse og positive sind en sjælden evne til altid at komme videre. Ingen tvivl om at 100-årige Ellen, som døde i januar 2009, var en markant kvinde, der ejede ægte nysgerrighed og altid havde mod på nye oplevelser. Det viser de mange farvefotos også.

Bogen minder mest om S. Ryge Petersens bøger om mennesker, han har mødt, og som er blevet portrætteret i tv, fx: Den røde smed og andre historier, 2009 og Bette Anna og andre historier, 2006.

Som et her og nu portræt af en energisk 100-årig kvinde, er bogen både let og underholdende, men svagest hvor den forsøger at trække de lange linjer fra før til nu.


Politiken

d. 21. mar. 2009

af

af

Edel Hildebrandt

d. 21. mar. 2009