Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Eljmi er roma


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En beskrivelse af en 16-årig romadreng, hans bopæl, skolegang, venner, familie, fritid, fester, arbejde og fremtidsdrømme, samt familiens flugt fra Jugoslavien, indvandrertal, integration og kulturforskelle. Faktabokse bl.a. om fordomme, historie og citater. Ideer til videre arbejde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2002

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 28. juni 2002

Serien om børn og unge med flygtninge- eller indvandrerbaggrund udvides med denne titel, der fortæller om den 16-årige Eljmi, der er roma. Bogen indledes med en kort omtale af romaernes historie, hvorefter Eljmi og hans familie, der er flygtet til Danmark fra krigen i Bosnien, præsenteres. Herefter er der en beskrivelse af hans hverdag, skolegang, venner og familie, fritidsinteresser, fester, holdning til arbejde afsluttende med hans fremtidsdrømme. Undervejs er der i grå faktabokse informationer af forskellig karakter bl.a. om de fordomme, der er knyttet til romaerne. Bagest i bogen er der idéer til videre arbejde med emnet, stikord, supplerende læsning og webadresser. Det er et sympatisk og informativt portræt af en tilsyneladende vellykket integration, der dog ikke undlader at pege på eksisterende problemer. Bogen har seriens faste layout, hvor den to-spaltede tekst, der kan selvlæses fra 5.-6. kl., suppleres af en række s/h fotos. Skolebibliotekerne har enkelte titler om sigøjnere, men ingen af den pågældendes tilsnit. Bogen kan dels anvendes til selvstændig læsning og dels indgå i emneundervisning om børn fra fremmede kulturer fra 6.-7. klassetrin.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2002

af

af

Bo Knudsen

d. 28. juni 2002

En udmærket ny bog i serien der handler om flygtninge og indvandrere i Danmark. Bogen er for børn og unge fra ca. 11-12 år og især egnet til skole- og opgavebrug. Drengen Eljmi på 16 år er roma og bor i Skælskør. Tatere, rakkere sigøjnere, der er mange navne for dette folk uden land. Eljmi og hans familie er flygtet fra Jugoslavien og kom til Danmark i 1992 sammen med ca. 600 andre romaer. Andre grupper kom hertil i 60-erne. I alt er der ca. 1500 i Danmark. Her følger vi Eljmis hverdag med familie, venner og skole. Der er en del dialog, og mange udsagn er lagt i munden på Eljmi, som om han svarer på spørgsmål. Det virker ikke helt naturligt, men det fungerer, så man kommer godt rundt om mange aspekter. Familien er ved at blive integreret her, men man fornemmer, at romaer er mennesker, der har en stærk kultur, og at de vil beholde den. Der er gode s/h fotos. Grå faktabokse indeholder facts om folket, historien, citater m.v. Bag i bogen er der "Ideer til videre arbejde" og kommentarer til læreren. I 1996 kom bogen Sigøjnere, der dog ikke ligner denne, for nogenlunde samme aldersgruppe, men eller findes der ikke meget om romaer.



Informationer og udgaver