To livsforløb krydses og har, trods stor aldersforskel, en del tilfælles. For læsere af nyere nordisk litteratur.

Den ældre kvinde Elin arbejder indenfor film- og teaterverdenen med at lave rekvisitter. Hun er med på holdet ved Ellens, romanens anden hovedperson, første teaterstykke, der skal sættes op på en af Islands store scener. Ellen er datter af en respekteret afdød islandsk forfatter, som Elin kendte fra det islandske kulturliv. Elin er enspænder, og har for så vidt lukket ned for sit følelsesliv qua livets erfaringer og lever med sit arbejde og en lejer som selskab. Elins begyndende erindrings- og hukommelsessvigt og forvirring tager mere og mere til, hvilket præger historien afgørende. De erindringsglimt om rejser og ungdom der fylder en del af bogen, skildres surrealistiske, fragmentariske og til tider usammenhængende, hvilket underbygger Elins stadie i forhold til hendes sygdom. Ellens histories omdrejningspunkt er en kunstnerisk, men psykisk sårbar og utilregnelig mor, der har opdraget Ellen siden den berømte forfatterfar døde, da hun var ganske lille. Et dødsfald, som Elin uforvarende også får en rolle i. Således er bogen skiftevis om Elin og Ellen og de mangler og problemer der fylder begges liv.

Velskrevet, seriøs og eftertænksom historie, fortalt med en portion tør humor.

Umiddelbart kender jeg ikke noget sammenlignende litteratur. Forfatteren har tidligere skrevet Det hudfarvede øde

Elin er scenograf i sit eget liv, men livet som dement gør virkeligheden uvirkelig for Elin og læseren af denne poetiske og udfordrende roman. Elin er 72 år, hun er scenograf og vant til at skabe virk...