Bøger / skønlitteratur / roman

Eliksir


Beskrivelse


Med livet som indsats kæmper den tidligere politimand og agent Andreas Wolf mod den russiske mafia, er indblandet i storpolitiske opgør, og hjemme i Danmark er hans datter blevet voldtaget. For læsere af hæsblæsende thrillere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 2022

af

af

Lone Krøgh

d. 1. apr. 2022

Med livet som indsats kæmper den tidligere politimand og agent Andreas Wolf mod den russiske mafia, er indblandet i storpolitiske opgør, og hjemme i Danmark er hans datter blevet voldtaget. For læsere af hæsblæsende thrillere.

Wolf arbejder nu i en hemmelig international efterretningstjeneste, og da hans kollega og hendes lille søn bliver kidnappet i Rusland af mafiaen, kommer han hende til undsætning. Det bliver mere end livsfarligt, da mafiaen har adskillige uafklarede opgør med Wolf. Samtidig er hans datter blevet udsat for drug rape, hvilket skal hævnes, og endelig skal Wolf til Berlin for at infiltrere et møde mellem den amerikanske og den russiske præsident. Det er femte del i serien "En Wolf-thriller.".

Actionfyldt og hårdtslående thriller, hvor der er skruet så meget op for tempo og effekter, at læseren taber pusten og mister orienteringen. At handlingen løber løbsk i kompleksitet og vold, og at Wolf og hans folk overlever enhver nok så blodig udfordring, gør bogen usandsynlig og svækker underholdningsværdien betragteligt. Alle bindene i serien hænger sammen, men kan alligevel læses uafhængigt af hinanden.

Læses på linje med internationale spændingsromaner af fx Keld Broksø og Lars Ørlund.