Bøger / faglitteratur / øvelser

Ekstraordinær


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Hvorfor være ordinær, når du kan være ekstraordinær? Farverig og sprælsk bog om at udleve sit ekstraordinære selv. Bogen henvender sig til alle "bitches" som interesserer sig for personlig udvikling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2022

af

af

Merete Trap

d. 4. mar. 2022

Hvorfor være ordinær, når du kan være ekstraordinær? Farverig og sprælsk bog om at udleve sit ekstraordinære selv. Bogen henvender sig til alle "bitches" som interesserer sig for personlig udvikling.

Bogen er i 8 afsnit med overskrifter som fx "Detox dit liv", "Bad bitch, sad bitch" og "I got you, boo". Hvert kapitel indeholder øvelser. Det kan fx være at lave et vision board, at øve sig i sit eget kærlighedssprog eller at skrive et brev til ens indre frygt. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer. Rikke Laulund er bla. coach og indehaver af virksomheden "Colored Sheep". Dette er hendes første udgivelse.

Dette er en på alle måder farverig bog, både visuelt og sprogligt om at stille sig frem i lyset, give sig selv lov til at fylde, være farverig og leve sit bedste liv. De mange engelske udtryk som "badass bitch" og "extraordinary as fuuuuck" flyver om ørerne på læseren, mens skønne pastelfarver præger siderne. Bogen kræver en læser, som ikke lader sig irritere af de mange engelske udtryk og den til tider lidt "friske" jargon. Bogens forfatter lægger ikke skjul på at hun selv er farverig og ekstraordinær, men som læser kan man godt blive lidt forpustet.

I bogen Hverdagsstrategier : lær at leve dit bedste liv gives der også strategier til at få det bedste ud af livet.