Eksil og kongedømme

I en tid, hvor etiske og filosofiske problemstillinger igen har fået en plads i skønlitteraturen, vil denne nye udgave af Camus' noveller kunne appellere til en stor gruppe af ikke mindst unge læsere.

Eksil og kongedømme fra 1957 blev det sidste værk Camus nåede at udgive før sin tidlige død ved en bilulykke i 1960. Bogens seks noveller er sprogligt og stilistisk meget forskellige, men tematisk spændt ud mellem de poler, som også titlen lægger op til: På den ene side eksilet, oplevelsen af at være en fremmed i verden, der af personerne opleves som et grundlæggende eksistensvilkår, og på den anden side kongeriget, fællesskabet og øjeblikke af sammenhæng og mening. Det sidste gribende og smukt i "Den utro hustru" om kvinden der konfronteret med ørkennaturens kosmiske uendelighed i et svimlende øjeblik glemmer tilværelsens byrde "og den evige angst for at leve og for at dø".

Sammenlignet med fx Sartres skønlitterære værker, der mere eller mindre synes at være gået i glemmebogen, er Camus' romaner og noveller litterært langtidsholdbare. Denne 3. udgave af novellerne, som bygger på Carl Johan Elmquists oversættelse fra 1958, er revideret af Hans Peter Lund som også inden for de seneste år har nyoversat Den fremmede, Pesten og Faldet.

Det er svært at nærme sig Camus' noveller uden at læse og forstå dem i lyset af hans øvrige filosofiske forfatterskab, men de bedste af dem vil blive stående og taler for sig selv i kraft af deres litterære kvaliteter.

Læs hele vurderingen