Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Ej sikke leg : legebogen for de 1-6 årige


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


100 legeforslag, der er en blanding af nyudviklede og kendte lege med et tvist, der gør dem egnede til at udvikle barnet motorisk og sprogligt.

Indhold

Lege 1-1 1/2 år (Lidt om alderen ; Forhindringsbane ; Forlæns kolbøtte ; Baglæns kolbøtte ; Pariserhjulet ; Flyvemaskine ; Gå på store fødder ; Babyjump ; Keglefodbold ; Perler på snor ; Sangleg : jeg gik mig over sø og land) ; Lege 1 1/2-2 år (Lidt om alderen ; Trillebør med læs ; Trille på stor bold ; Jorden rundt ; Følg slangen ; Trilledille ; Hopperude ; Hjemmelavet bowling ; Boldmassage ; Snurretoppen ; Sangleg : kan du gætte, hvad jeg kan?) ; Lege 2-2 1/2 år (Lidt om alderen ; Gå på line ; Puste til bold ; Rullebræt ; Flyvende tæppe ; Mavegyngetur ; Magnetbold ; Dumpe på rumpe ; Minibasket ; Omvendt svingtur ; Sangleg : nu skal vi hjælpes ad) ; Lege 2 1/2-3 år (Lidt om alderen ; Afrikansk krukkeløb ; Vaterpas ; Ram statuen ; Hotdog med fyld ; Dansemus ; Fingerteater ; Trafiklys ; Tremandsbold ; Sanser i spand ; Sangleg : hjulene på bussen) ; Lege 3-4 år (Lidt om alderen ; Bordstafet ; Slangeslalom ; Tættest på muren ; Gæt hvad jeg er ; Jumbotegning ; Jeg bliver rørt ; På med vanten ; Siamesiske tvillinger ; Gå på hænder på store fødder ; Sangleg : en lille and med vinger) ; Lege 4-5 år (Lidt om alderen ; Kropsmemory ; Cirkelbold ; Siddefodbold ; Omvendt pudekast ; Tårnbyggeri ; Trolde på tur ; Snurretov ; Fusser på færde ; Burgerbold ; Sangleg : der lå en svensker) ; Lege 5-6 år (Lidt om alderen ; Husk æblet ; Kroppens ABC ; Tunnelstafet ; Lerfigur ; Skubbeleg ; Spejltegning ; Bankebøf med gakkede gangarter ; Tørskoet i land ; Hinkespiral ; Sangleg : tælle til én -) ; Lege til børnefester (Gæt en lyd ; Fingermotorløb ; Kagefabrikken ; Goddag, mand ; Sangleg : Frede har fødselsdag) ; Lege til børne-voksen-fester (Hvem er jeg? ; Fjernstyrede biler ; Trip-trap-træsko ; Tryk-seksten ; Slå ørerne ud ; Stophat ; Elefantens snabel) ; Lege til skov og strand (Skyggefangeleg ; Flaskebold ; Sig navnet ; Brug koglen ; Muslinge-petanque ; Den vandrende vandspand) ; Lege til bilen (Kædehistorie ; Gæt en sang ; Jeg ser - ; OL i skæg og ballade ; Mille Modsat) ; Legen som problemknuser ; Gode legesteder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2008

af

af

Jette Landberg

d. 4. nov. 2008

Henvender sig til småbørnsforældre, men også fx pædagoger, der arbejder med børn fra 1-6 år, kan have nytte af de inspirerende idéer til varierede lege med enkle midler.

De to forfattere, der er henholdsvis tekstforfatter og ergoterapeut, udgav i 2005 Leg med din baby. Bogen her følger op med lege beregnet for børn fra 1 til 6 år. De 100 legeforslag er en blanding af nyudviklede og kendte lege med et tvist, der gør dem egnede til at udvikle barnet motorisk og sprogligt. De er forsynede med oplysninger om varighed, udstyr og antal deltagere. Her er lege for børn og voksne, lege som børn kan lege sammen, lege for flere generationer, lege til børnefødselsdage, til stranden og køreturen. De er alle skruede sammen, så de stimulerer barnets motorik og udvikling. Efter en indledning om hvad leg betyder for barnet, følger afsnit med lege, der er egnede for børn på bestemte alderstrin, til slut afsnit med lege, der er gode konfliktløsere og idéer til legesteder.

De fleste andre legebøger indeholder lege for lidt ældre børn fx Halli Hallo, 2003 fra 11 år eller Ida Toldbod: Politikens store legebog, 2006, der også er for større børn og med langt flere remedier end denne. Helle Lindahls bog Leg og lær året rundt, 2006 går fra 3 år og opefter og indeholder meget andet end bevægelseslege.

Et godt bud på en legebog med udviklende og sjove lege for de mindste. En guldgrube for alle, der trænger til ny legeinspiration for en aldersgruppe, der ikke findes så meget for.