Bøger / faglitteratur

Egentlighedens jargon : om den tyske ideologi


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Adornos polemisk-intellektuelle kritik af en eksistentiel snakkesalighed han sporer tilbage til filosoffen Martin Heidegger og som siden har spredt sig til bl.a. psykologi, pædagogik, æstetik og teologi.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2008

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 28. apr. 2008

Bogen henvender sig til filosofisk og sociologisk interesserede akademikere med kendskab til og interesse for efterkrigstidens tyske debat.

Den tyske filosof og sociolog Adorno (1903-69) tilhørte den såkaldte "Frankfurterskole". I modsætning til Heidegger emigrerede han under nazismen, men vendte tilbage efter krigen. Hovedmålet med bogen er en sprogkritik og afsløring af sprogbrugen og den teoretiske side af en jargon, den gængse tone inden for statsmagten, småborgerskabet og forvaltningen. Specielt med udgangspunkt i begrebet "egentlig". Ideologisk set er det baseret på begreber som Heidegger udviklede inden for tysk ideologi, filosofi, sociologi og æstetik og som blev videreført af hans tyske disciple. Der er afstikkere til fænomenologien med Husserl og Jaspers. Bogen udkom oprindeligt i 1964. Den afspejler det kommende antiautoritære studenteroprør. Henning Goldbæk har skrevet en kort introduktion. Bogen er lang med lange afsnit, fagsprog og indforståede henvisninger til filosofiske og sociologiske emner. Så et kendskab til den tyske kulturdebat og filosofi er nødvendig.

Heidegger er beskrevet af både loyale og kritikere. Værket er et af Adornos mindre Tidligere er oversat en håndfuld, mest om musik, senest Minima moralia, 2003.

Værket af en af Frankfurterskolens førende filosoffer og sociologer er for specielt interesserede i efterkrigstidens tyske debat om Heidegger og interessant, fordi det foregriber studenteroprøret.