Det er en fortsættelse af Jeg brød et løfte, 2007, så læserne af denne, der var både for børn og voksne vil helt sikkert gerne høre mere om Dorthes oplevelser fra besættelsestiden og tiden derefter. Eftertid indeholder en del kildemateriale, og det gør at den henvender sig til unge fra 14 år og voksne. Bogen er også velegnet til højtlæsning.

Vi følger Dorthe og hendes forældre fra 1944 til begyndelsen af 50'erne. Faderen kom til Neuengamme, og moderen gik sammen med Dorthe under jorden. Moderen er stærkt nervesvækket, og da familien igen samles, har alle ar på sjælen. Faderen ville ikke tale om afhøringerne af Gestapo eller sine oplevelser i KZ-lejren og lagde også bånd på datteren. Forældrene blev skilt. Først mange år senere fik hun med hjælp fra Peter Øvig Knudsen frigivet de dokumenter, der handlede om forældrenes vidneudsagn mod Ib Birkedal Hansen, og de er medtaget som bilag i bogen. Sproget er let og mundret med få kanter.

Taget af tyskerne, 2007, og Fra tavshed til tale, 2001, handler også om følgerne for familierne.

I fortsættelsen af Jeg brød et løfte, fortæller Dorthe om sit liv med den nervesvækkede mor efter at faderen er sendt til Neuengamme. Det er hverdagslivet og skolen, der er i fokus og især de psykiske og personlige følger som ensomhed og tavshed Dorthe selv må bære af sin traumatiske opvækst. Det er bevægende og skrevet i en let stil, der henvender sig til både unge og voksne.