Bøger / skønlitteratur / roman

Eftermæle


Beskrivelse


Redaktionssekretæren Michael Eriksen modtager et telefonopkald om, at hans gamle ven og kollega er død under mystiske omstændigheder. Som unge journalister gravede de en lyssky historie frem fra 2. verdenskrig, og nu går jagten ind for sporhunden Michael for at opklare dødsfaldet. For krimilæsere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2022

af

af

Hanne Rønberg

d. 15. juli 2022

Redaktionssekretæren Michael Eriksen modtager et telefonopkald om, at hans gamle ven og kollega er død under mystiske omstændigheder. Som unge journalister gravede de en lyssky historie frem fra 2. verdenskrig, og nu går jagten ind for sporhunden Michael for at opklare dødsfaldet. For krimilæsere.

Som unge journaliststjerner vandt Michael og Kresten Cavlingprisen for at afsløre en historie om en kendt dansk koncern, men endte med at miste alting - inklusiv deres venskab. De mistede kontakten, og Michael ringes pludselig op med meddelelsen om Krestens død. Det vender op og ned på hans tilværelse. Romanen fortælles i to spor skiftevis fra 1998 og 2018, hvor både venskabet og det fælles samarbejde flettes ind i nutidens søgen efter svar, og dengang, som nu, fristes Michael af de kvinder, han møder på sin vej. Ole Nørskov er journalist, og "Eftermæle" er hans debut.

Underholdende krimi med et par plottvist undervejs. Læseren føler sig næsten som meddetektiv i Michaels journalistiske opklaringsarbejde. Der er dog ret mange navne og kilder at holde styr på. Sproget flyder ubesværet, de to tidsperioder kædes fint sammen og der er gode karakterbeskrivelser, men Michael som kvindebedårer er lidt klichépræget. Slutningen lægger op til en fortsættelse.

Om hemmeligheder fra 2. verdenskrig findes fx Våbenskjold af Thomas Enger, og med en heltemodig journalist findes serien om Dicte Svendsen af Elsebeth Egholm.


Jyllands-posten

d. 2. juli 2022

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 2. juli 2022