Bøger / skønlitteratur / roman

Efter rosinen


Beskrivelse


Maria er i dyb krise efter at have mistet sit nyfødte barn, og efter hendes mand har forladt hende. Det tager hende lang tid at komme videre, men ved at opsøge nonnerne i det lokale kloster i Maribo, får hun gradvis mere overskud. En ræv - Marias alter ego? - optræder bogen igennem, og giver håb om et lys forude.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2010

af

af

Lone Krøgh

d. 29. mar. 2010

Dansk debutroman om tab og om at finde et nyt ståsted. Det er en relativ smal roman for læsere af ny dansk litteratur, og det ræverøde omslag vil næppe åbne bogen for andre målgrupper.

Maria er vel omkring de 30, og hun er i krise efter at have mistet sin datter ved fødslen. Hun kommunikerer helst ikke med omverdenen og har orlov fra sit arbejde som journalist på den lokale avis i Maribo. Hendes mand Klaus har forladt hende, og hvis Maria går udenfor, er det for at proviantere nudler eller for at besøge nonnerne på det katolske kloster i byen. At Maria stadig sørger over det dødfødte barn, forstår hverken hendes mor eller søster rigtig; de går mest op i søsterens forestående bryllup. Gennem bogen optræder en fandenivoldsk og skrivende ræv i forskellige surreelle situationer. Jeg opfatter ræven som Marias alter ego og som hendes måde at nyorientere sig efter den dybe krise. Dog synes jeg ikke, at passagerne med ræven fungerer så godt som bogens øvrige dele, der beskriver Marias aktuelle situation og den umiddelbare fortid i en velkendt realistisk form.

Debutroman af Louise Øhrstrøm (f. 1981), som er cand. mag. i litteraturvidenskab. Den foregår på Lolland som flere af Helle Helles romaner, men derudover er der ikke mange ligheder de to forfattere imellem.

Dansk debutroman om en yngre kvinde, der er i krise efter at have mistet sit nyfødte barn og sin mand. Det er en velskrevet, men relativ smal roman, som ikke rigtig anfægter eller afsætter varige spor hos læseren.


litteratursiden.dk

d. 19. apr. 2010

af

af

Pernille Lisborg

d. 19. apr. 2010

Velskrevet debutroman om sorgen ved at miste et barn og modet til at leve videre. Mennesker reagerer forskelligt på sorg. Nogle mennesker har brug for at gå ind i sorgen og være der i så lang tid, at ...


Jyllands-posten

d. 31. mar. 2010

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 31. mar. 2010


Kristeligt dagblad

d. 8. apr. 2010

af

af

Anders Juhl Rasmussen

d. 8. apr. 2010