Bøger / faglitteratur

Efter kvindeoprøret : forestillingen om frihed


Beskrivelse


Otte kvinder, der alle var omkring 20 år i 1968, fortæller deres livshistorier med fokus på hvilken betydning kvindeoprøret i 1970'erne har haft i deres liv. Hvordan har kvindeoprøret påvirket deres ambitioner, prioriteringer og følelser og hvad kom der ud af forestillingen om frihed?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2010

af

af

Rikke Bruun

d. 24. feb. 2010

Bogen henvender sig til kvinder i alle aldre med interesse i kvindebevægelsen. Yngre kvinder, som er opdraget af oprørets kvinder, vil her kunne få indsigt i deres mødres kampe og valg.

Hanne Dam er journalist og forfatter, og hun blev i 1980 tildelt Cavlingprisen for sine kønspolitiske reportager. I denne bog tager hun udgangspunkt i sin egen og syv andre kvinders livshistorier og fortæller igennem dem om de konsekvenser kvindeoprøret har fået for kvinder, familiemønstre og samfundet. De otte kvinder mødtes i 1982 i en kvindegruppe, og de har siden mødtes en gang om måneden. De otte kvinder fortæller om forskellige aspekter af livet, såsom konsekvenserne af forældres samliv og rollefordeling, seksuel frigørelse, abort, misbrug, uddannelse, karriere og konsekvenser for mænd og børn. Her får vi fortællinger, om hvordan realiteterne har set og ser ud for de kvinder, som har levet med den nye frihed. I bogens 35 siders forord får vi en introduktion til kvindeoprøret, og bogen afsluttes med et efterskrift af sociologen Søren Nagbøl. I år fejres 100-årsdagen for Kvindernes Internationale Kampdag.

Der er udkommet en del bøger om kvindeoprøret, men ikke en som denne, der fortæller otte meget konkrete historier om kvindeoprørets kvinder. Bente Hansens biografi En køn historie, 2004 er en gennemgang af kvindesagen med udgangspunkt i hendes egne erindringer.

En meget interessant bog, hvor kvindeoprøret og dets konsekvenser personificeres af otte almindelige kvinder og deres liv.


Jyllands-posten

d. 14. mar. 2010

af

af

Lone Nørgaard

d. 14. mar. 2010



Informationer og udgaver