Foreliggende projektrapport fra RUC (Institut for uddannelsesforskning, medieforskning og videnskabsteori) er, som det afsluttende anføres, et beskedent bidrag til kampen for at skabeuddannelser, der ikke er bestemt af den kapitalistiske produktions krav til arbejdskraften, men af arbejderklassens krav til arbejdet. Den bygger på 12 delrapporter udsendt i perioden 1977-80. Detpædagogiske udviklingsarbejde, som de 5 forfattere deltog i, fandt sted inden for Efg's levnedsmiddelområde (Slagteriskolen i Roskilde, hvor de direkte var med i undervisningen, og Holstebrotekniske Skole, hvor de var mere observerende og iagttagende). På slagteriskolen forsøgte de sammen med lærerne at udvikle den problematiske fællesfagsundervisning i overensstemmelse med elevernesog arbejderklassens interesser, og i Holstebro drejede det sig om udvidet integration af fællesfag og retningsfag. Rapporten, der også er en undersøgelse af den samfundsmæssige baggrund ogbetingelserne for Efg-undervisningen, eri høj grad impulsgivende for alle med tilknytning til denne nye uddannelse.