Bøger / faglitteratur / øvelser

Effektiv styrketræning


Beskrivelse


Introduktion til styrketræning, hvor man blandt andet får gode råd om kostplanlægning, restituering, skader og om hvordan man laver sit eget træningsprogram.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2011

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 10. okt. 2011

Til især de mandlige lånere der på begynder/lettere øvet niveau dyrker styrketræning. Den appellerende forside/omslagstekst skal nok medvirke til nogle lån.

Bogen udgives af det populære tidsskrift Aktiv Træning (mandlig pendant til Iform) og flere af øvelserne har da også tidligere været bragt i bladet. Ved hjælp af præcise instruktioner og illustrationer får vi beskrevet hvorledes det varierede udvalg af øvelser skal udføres, og som supplement er det en rigtig god feature at mange af disse kan ses i levende live via bladets hjemmeside. Flere af øvelserne kan udføres helt uden brug af hjælpemidler, men fokus er primært på brug af håndvægte/vægtstang. Fælles for alle er at de kan udføres i hjemmet, uden risiko for pinagtige scener i motionscenteret. Bogen fungerer også som introduktion til styrketræning, hvor man blandt andet får gode råd om kostplanlægning, restituering, skader og om hvordan man laver sit eget træningsprogram. For nogle vil dette være lidt for kort og overfladisk, men det fungerer fint for den knap så rutinerede udøver.

Med sit fokus på introduktion til sporten, supplerer bogen på glimrende vis Delaviers Styrketræning, 2010, og Muskel- og styrketræning, 2008, som begge har en mere seriøs og dybdegående indgang til emnet. Kan niveaumæssigt sammenlignes med Styrketræning for kvinder, 2008.

Gennemillustreret og lettilgængelig introduktion til styrketræning, hvor især begynderen vil kunne hente værdifuld information.