Bøger / faglitteratur

E-pusher


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gode råd og tips til hvordan man kan forbedre sin e-butik og øge omsætningen ved e-handel.

Indhold

E-handelsløsningen ; Logistik og fragt ; Positionering ; Design og brugervenlighed ; Call to action ; Tjen mere pr. kunde ; Tryghed ; Køb og betaling ; Marketing ; Søgemaskineoptimering ; Køb af PPC reklamer ; Nyhedsbreve ; Action mails ; Internationalisering


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2009

af

af

Knud Weile

d. 9. juni 2009

En vejledningsbog i oprettelse og drift af e-handelsvirksomheder, der kan læses med udbytte af både nybegyndere og etablerede e-købmænd. Bogen er skrevet af en af branchens mest erfarne og succesrige iværksættere.

Forfatteren henvender sig i en fortrolig tone direkte til læseren i en flot og grænsebrydende papirudgave, der til en vis grad chokerer en gammel fagbogsanmelder med reklamer i starten af hvert kapitel, firmalogoer på bagflappen og hyppige henvisninger til sit eget netværk. Men der gås fra første side lige til sagen med masser af snusfornuftige og praktiske råd om udformning af et site, organisering af firmaet, adfærd på nettet, økonomi, de nødvendige eksterne konsulenter - og forudsætningerne for succes: sans for detaljen, rettidig omhu, hårdt arbejde og en stadig opfølgning på kundereaktionerne. Læseren skal kende noget til it og internettet, men bliver så præsenteret for en guldgrube af praktiske oplysninger om e-handel og virksomhedsledelse.

Det er ikke vanskeligt at finde hjemmesider eller bøger med vejledning i e-handel. Dette er imidlertid en helt opdateret introduktion til emnet, der formidler praktiske og friske erfaringer fra en kendt forfatter, der har haft stor succes som it-iværksætter og købmand på nettet.

En letlæst, helt opdateret og praktisk betonet vejledningsbog i e-handel fra en forfatter, der kender sit emne og er i stand til at forklare, begejstre og sætte gang i læseren.