En god bog, der kan bruges i mange sammenhænge. Af dem, der "bare" kan lide at læse en god historie, af dem, som gerne læser romaner, som foregår i fremmede miljøer og af dem, som gerne vil læse en bog, som også giver stof til eftertanke

.

Indra Sinha er af indisk afstamning, og med denne bog vandt han Commonwealth Writer's Prize. Historien foregår i den indiske by Khaufpur - læs Bhopal, hvor der i 1984 skete en stor ulykke med udledelse af giftgasser. Fortælleren er en 19-årig ung mand, som blev født kort tid efter ulykken. Han bliver kaldt Dyret, fordi ulykken har betydet, at han kun kan bevæge sig ved at gå på hænder og fødder. En dag bliver han opsøgt af en journalist, som beder ham om at indtale sin historie på bånd. Dyret klarer sig, han er rap i replikken. Han drømmer ligesom andre unge mænd om piger, og om at gå i seng med dem, og da der en dag kommer en kvindelig læge til byen, for at åbne en kliknik, øjner han pludselig en mulighed for at han kan blive opereret og komme til at gå på 2 ben - ligesom alle andre. Hans venner er aktive i kampen i mod firmaet , og efter en voldsom nat, hvor Dyret tror han er kommet i himlen, kommer han til afklaring med sin situation. Det er en barsk, rå og gribende historie, men den er fortalt med så megen humor i al det tragiske, at jeg ind imellem grinte højt

.

Drengen der havde svar på alt foregår også i Indiens slum, men ellers er Sinhas bog noget helt enestående

.

Dyrets folk var for mig en stor og gribende læseoplevelse om et Indien set fra jordhøjde, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig,

.