En bog om at miste og være i sorg.

Bogen er en norsk 2. udgave fra 2007, og oversat til dansk i 2011. Forfatteren er selv præst, og har mødt mange mennesker i sorg. I denne bog beskriver han sin egen oplevelse af sorgens tilstand og fortæller om sin vandring gennem sorgens landskab med en svoger og en ven. I bogen beskriver han hudløst og ærligt om den smerte, der er at miste et menneske, man har holdt af. Han beskriver sorgen som en grundfølelse, som vi alle bærer med os for altid. Samtidig citerer han mange af biblens tekster, som på en meget smuk måde understøtter hans tekst. Ligeledes er der billeder der på samme måde illustrerer temaet. Forfatteren formår på fineste intense vis at beskrive hvad sorg er for en uvis størrelse, og hvordan sorg kan være en smerte, uvished og stille fortvivlelse. Han reflekterer dybt og inderligt over det faktum, at vi alle skal dø, og vi alle kommer til at miste nogen vi holder af. Bogen balancerer særdeles fint mellem at være en slags faktabog og en personlig historie, hvor læseren ikke bliver inviteret med helt ind i privatlivet.

Bogen kan godt minde lidt om Eva Jørgensens Sorrig og glæde : fra en enkes dagbog, 2010.

Jeg tror mange mennesker vil finde en slags håb, hvis de læser i denne bog. Den giver stof til eftertanke og trøst. Det er en meget helstøbt kombination af en personlig beretning og en fagpersons refleksioner. Bogen minder os om, at livet er dyrebart og kort, men vi opdager det ofte først, når vi rammes af sorgen.