En aften i december 1995 på vej i teatret med sin søn blev redaktøren af det kendte kvindemagasin Elle Jean-Dominique Bauby ramt af en hjerneblødning og endte i den tilstand, der af læger betegnes som locked-in-syndrom: hans mentale ressourcer har ikke taget skade, men som fanget i en dykkerklokke er han fysisk totalt lammet og har kun et signalorgan, det ene øjenlåg, som kan bevæges. Ved hjælp af et kodesystem har han dikteret teksterne i bogen her til en sekretær. Den består af tanker, dagdrømme og erindrende tilbageblik, men først og fremmest er den en unik beretning om det stædige livsmod hos Bauby, der intelligent og nu og da med grandios humor har overskud til at ironisere over sin situation. Men følelserne overfor familien bliver også udtrykt på det smukkeste. Indirekte vel en case-story, som dog på grund af sine litterære kvaliteter mere har essay-karakter og derfor måske vil påkalde sig interesse udover fagligt interesserede og pårørende til afatikere. Bauby døde i marts i år

.