Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dukkedrengen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gyser. John er havnet i Danmark med sin mor, men selv her har den amerikanske far fuld kontrol over sin søn - næsten på samme måde, som en dukkefører har kontrol over sin dukke. Hvem mon kontrollerer Johns far ?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2009

af

af

Jesper Holtoug

d. 28. maj 2009

Med en effektfuld forside og et overkommeligt omfang ligner bogen en hygge-gyser for de 10-12-årige. Helt galt - for nok er der tale om en gyser, men plot, sprog og komposition stiller skrappe krav læseren, som mindst skal være 13-14 år, for at få udbytte af den skæve og næsten surrealistiske fortælling. Bogen er hurtigt læst, men rummer overraskende store mængder samtalestof.

Med sit omfattende bagkatalog er Mouritzen mere end velkendt. Alle mulige genrer og modtagergrupper har Mouritzen boltret sig blandt, men her er der altså tale om en grotesk gyser for unge over 13 år. Historien er temmelig kompliceret og rummer flere fortolkningslag. På det konkrete plan handler historien om en stor dreng, der er havnet i Danmark med sin mor efter en skilsmisse. Den amerikanske far har dog ingen problemer med at styre sin søn på trods af afstanden, for faren er en berømt dukkefører, hvis dukker er mere end almindeligt legetøj. Historien kredser om begreber som fri vilje, psykopati, skæbne, gud og fanden.

Både fra filmens og litteraturens verden kendes historier om dukker, der har sjæl, vilje og magt over menneskene. Fortællingen her er mere forvreden og kompliceret end de fleste af Mouritzens tidligere historier, men alligevel genkendes tonen og stilen fra en mestergyser som Fastelavnsnarren.

En sær og kringlet gyser med mange fortolkningslag. Ikke uhyggelig i traditionel forstand, men subtilt skræmmende.