Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Duften af vanilje


Beskrivelse


Siris mormor er meget syg af kræft. Coco, den nye dreng i klassen, har det ikke godt derhjemme. De har brug for hinanden, for måske kan de sammen redde Siris mormor - hvis Siri klarer, trodser og overvinder de fire elementer luft, jord, ild og vand.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2000

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 7. sep. 2000

Fra første til sidste side oplever læseren denne medrivende bog som noget helt specielt. Det er beretningen om to børn, der fra hver sin udsatte position mødes og i et forunderligt spil om liv og død udfordrer skæbnen og hinanden. Siri og Coco. Siri ved, at mormor snart skal dø, og svinger mellem håb og fortvivlelse. Coco, den ensomme outsider, benytter muligheden for kontakt ved at påstå, hun kan redde mormor, hvis hun kan trodse de fire elementer. Handlingen skifter nu mellem de fire prøver, Coco arrangerer, og Siris besøg hos mormor, samtidig med, at Cocos baggrund afsløres som rent omsorgssvigt. Bogen rummer foruden en fortættet spænding en nær beskrivelse af personerne og deres indbyrdes forhold og handlekraft, fortalt i et klart og præcist sprog, der lever i dialogen og situationen, svinger mellem poesi og stærk realisme og formår at udtrykke de stærke følelser og kræfter, som tager magten fra børnene, men som mormor klogt og resigneret behersker trods sin egen afmagt. Siri og Coco går i 6. klasse. Bogen er ikke svær, den kan læses før og efter og er velegnet til fælles oplevelse og samtale.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2000

af

af

Lene Kristiansen

d. 7. sep. 2000

En bog om liv, død og venskab. Siris mormor er meget syg af kræft; Coco er ny i Siris klasse. Han lever stort set sit eget liv på et følelsesmæssigt og fysisk eksistensminimum med to totalt ligeglade og forsumpede forældre. Han fanger Siris interesse da han fortæller, at hun måske er udvalgt. Hun skal udføre fire prøver, og hvis hun klarer dem kan hun overvinde mormorens sygdom. Siri lader sig lokke, hvem siger, at miraklernes tid ikke er forbi? Coco tror næsten også på det han siger, - både kommer han tæt på Siri, og pludselig er der indhold i hans liv. Siris prøver er totalt uforsvarlige, og det holder spændingen oppe i en ellers forudsigelig sørgelig, men også meget positiv bog. Børn - og disse børn er stærke. Outsidere, ensomme og socialt svage børns venskaber har været temaet i mange bøger og også historien om den dybe samhørighed og forståelse børn og bedsteforældre imellem er læst før. Men det gør mindre, for Duften af vanille er fortalt med både indlevelse og nærvær. Talvik har stor sympati for børnene og deres verden, og hendes personer er vedkommende og levende. Dejlig forside, åben typografi og for 10-12-årige (mest piger), som holder af bøger med mening i og hvor det kan være et ekstra puls med en tåre eller to undervejs.


Berlingske tidende

d. 7. okt. 2000

af

af

Kari Sønsthagen

d. 7. okt. 2000