I disse erindringsessays følger vi forfatteren fra hans opvækst i et missionsk miljø i Vestjylland til hans liv som bybo og teolog i København. Bogen vil især interessere andre, der som han har en fast bibeltro.

Børge Haahr Andersen er født i nærheden af Skjern i 1956. Han voksede op i et missionsk miljø, og han har bevaret sin barnetro livet igennem. Professionelt har han haft, en flot teologisk karriere som indtil videre har ført ham via et kald i Emdrup til rektorstolen i det kirkeligt konservative Dansk Bibel-Institut. Det er imidlertid mest privatlivet, der danner afsæt for disse erindringsessays, hvor han trækker linjer mellem sit daglige liv og sin stærke tro.

Andersen skriver veloplagt, med blik for både det store og det helt lille i livet, og mange af hans iagttagelser står klart og forståeligt, mens andre kanter det sentimentale. Vi får et godt indblik i, hvordan en konservativ kristentro kan passes ind i en moderne tilværelse, og især dem, der deler forfatterens tro og holdninger, vil føle sig bekræftede, mens folk med et fjernere forhold til det kirkelige vil stå mere fremmede overfor hans iagttagelser.

Andersen refererer flere steder til Egon Clausen, der er fra samme egn, og som har samme baggrund, og selvom Clausen traf andre valg i livet, er det hans Min far så engang en engel