Du var usynlig - det var godt - du var der : digte

Lydhørhed og vedholdenhed er vigtige egenskaber for at kunne tilegne sig kompleksiteten i disse på én gang kantede og smukke digte, der skærer alt overflødigt bort i deres beskrivelse af kærlighedens og begærets væsen.

Det er en tilbageholdt, lavmælt, men langt fra ulidenskabelig stemme, der træder frem i Claus Handberg Christensens nye digte. "Her er ingen ledetråde/ ingen tegnsætning" hedder det som en præcis karakteristik af samlingens, korte, urimede vers der alle består af tre linjer, uden tegnsætning eller titel, blot nummereret i afsnit fra 1 til 3. Teksterne har karakter af en lyrisk monolog - en henvendelse fra et jeg til et du - der kredser omkring kærlighedens og begærets komplekse og ambivalente udtryk. Hånden og blikket bliver i digtets form en flygtig berøring, eller rækken ud efter den anden "i forsøget på at få dig sagt". Som i Handberg Christensens tidligere digte er det en både hudløs og illusionsløs tematisering af kærligheden, ikke blot som et uafsluttet mellemværende med den elskede, men også med sin egen barndom og historie.

Som i Lone Hørslevs og Niels Franks tekster er der meget personligt stof i Claus Handbergs digte, men uden at grænsen til det private overskrides.

Kærlighedens modsætningsfyldte væsen får i Handberg Christensens på én gang rå og inderlige tekster karakter af det, der altid "står i vejen". På samme vis udfordrer og står hans digte "i vejen" på den gode måde. Illusionsløse, nøgterne som de er, rensede for sentimentalitet og hul patos.

Læs hele vurderingen