Bøger / faglitteratur / samtaler

Du skal turde grine af det grimme : Finn og Jacob om livet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Komikerne Finn Nørbygaard (f. 1952) og Jacob Haugaards (f. 1952) samtaler om kollega- og kammeratskab og samspillet mellem humor og den modgang, de har haft i livet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2009

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 15. okt. 2009

En bog om to folkelige komikere, Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard, som vi kender fra medierne, skal nok låne sig selv ud.

Denne bog er en samtalebog, som vi har set så mange af i de senere år. Det er journalisten Peter Rundle, som har tilbragt en uges tid sammen med Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard, og de mange timers båndoptagelser er blevet til en ærlig og vedkommende bog, hvor vi kommer bag facaden. Der har været mange opture, men også nedture i deres liv. Vi får historien om Jacob Haugaards alkoholmisbrug, om dødsfald i den nærmeste familie, om hans tid i folketinget og Finn Nørbygaards opvækst som adoptivbarn og hvad det har betydet for ham, og den økonomiske rutsjetur i forbindelse med sagen om IT Factory. Men vi hører selvfølgelig også om mange sjove og gode oplevelser, de har haft i de 25 år, de har optrådt sammen, om Squash-reklamerne, om filmene Jydekompagniet og de andre successer. Sproget er letflydende, med Jacob Haugaards lange udredninger og Finn Nørbygaards små hurtige kommentarer.

Vi har bøger om begge kunstnere, bl.a. Tillykke med din krise fra 2007 om Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard-biografi fra 1999.

Vi kommer godt omkring Jacob Haugaard og Finn Nørbygaards liv og tanker, og så synes jeg det er lykkedes godt for Peter Rundle at gengive deres spillen op til hinanden. Her er megen humor, men også mange alvorlige tanker og overvejelser, for ifølge Jacob H. er det sådan "at det grundliggende ikke er sjovt, hvis det ikke er enormt alvorligt".