Stand-upperen Thomas Wivel skriver også lyrik. Og selv om han tager livtag med poesien fornægter komikerens glæde ved det sproglige udtryk sig ikke. Her er utraditionelle udtryk og finurlige ordbilleder. For interesserede i ny dansk lyrik.

Stand-upperen Thomas Wivel er produktiv og afsøger gerne andre genrer, hvor han kan anvende sit sprogtalent. Digtene bestående af korte og fyndige tekster med eksperimenterende leg med sproget. Digtene er ofte rimede og aforistiske og handler om eller er skrevet på basis af personlige oplevelser, erfaringer og forviklinger. Glæde, men også eftertanke og smerte ligger under de nærmest surrealistiske rim: "Når jeg skal herfra, vil jeg bæres væk på en dåre./Jeg har kuldsejlet Titanic på gågaden i Viborg./Jeg har lagt sidste hånd på dig./Regn er faldet./Vi holder et minuts stilhed.//".

TW arbejder kreativt med det talte ord, men mere alvorligt end i satiren og med et dybere lyrisk udtryk. Hans tanker og meninger omsættes stedvist vellykket. Andre steder står ordlegen i vejen og får nærmest poesibogsagtig maner: "Jeg får en fax/med laks./Vi når sår./I går./Hvorhen?//Min tanke/træner/dræner/syrener//Jeg ligger i ske/med orkide.//". TWs ordleg står således flere steder i vejen for refleksionerne og den underliggende dobbelttydighed. Men ingen tvivl om TWs sproglige talent.

Lyrikere som T.S. Høeg og Bukdahl ligger i sammen vilde boldgade, men har mere lyrisk tyngde.