Gå til indhold



Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Drømmejobbet : en bog om at være model


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Omfang

82 sider: ill. i farver

Udgivet

1999

Ophav

Lizette Mikkelsen



(forfatter)
Genre og formerindringer
Målgruppe

til børn


Beskrivelse


Modellen Lizette Mikkelsen (f. 1971?) videregiver sine oplevelser og erfaringer som model i Danmark og i udlandet til andre unge, der har modeldrømme


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2000

af

af

Lene Kristiansen

d. 9. feb. 2000

Selvom der er blevet sagt en del om det modsatte, står modelverdenen for mange unge for de ultimative muligheders verden. Drømmen bliver ikke modsagt i LMs bog, hvor hun fortæller om sin egen karriere: nu 28 år, opdaget som 22-årig, og de 6 år som model, fra fuldstændig grøn til hun blev en af de efterspurgte, indeholder mange oplevelser: nye lande, mere og mindre spændende udfordringer, skiftende arbejdskolleger, fristelser m.m., ærligt beskrevet men alligevel holdt på overfladen. Hun beskriver sig selv som naboens pige, den model der er pæn uden helt at tage opmærksomheden fra tøjet, og som sådan er bogen også. Et indblik for dem der har drømmene, med et, både i sprog og indhold, uskyldigt og til tider naivt billede af sig selv og de ting, der sker. Hun udleverer ingen, og for store børn og unge, må de mange flotte fotografier alligevel veje tungest i forhold til "bagsiden" og trivialiteterne. Helt i overensstemmelse med det billede LM ønsker at give videre, vilkårene kan være primitive men besværlighederne lærer man at leve med. Indimellem tips og gode, velmente råd blandt andet dét, at man skal holde sig på måtten og tage fornuften på som det første. På linie med New faces 1995, for de rigtig ambitiøse er Boyds Model1997 den mest kontante og omfattende.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2000

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 9. feb. 2000

Som titlen på denne bog antyder, og som de fleste teenagere i dag formoder, fortæller forfatteren om sit drømmejob som fotomodel. Der har aldrig været så meget fokus på skønhedsidealet som i dag. Bogen er skrevet af en pige med 8 års erfaring indenfor modelverdenen. Budskabet står klart – modeljobbet er ikke altid en dans på roser, men hun fraråder ikke læseren at prøve kræfter med jobbet. Der er mange tips til, hvordan man fanger opgaven fornuftigt an. Der er adresser på seriøse danske modelbureauer, og der er anvisninger på, hvordan man kommer i gang. Lizette Mikkelsen fortæller i et friskt tempo om sit liv som model – hvordan hun selv drømte om at blive som de store modeller, til i dag, hvor hun med flere års erfaring på bagen er en meget brugt model, der farter rundt i verden. I 4 år var hun bosat i udlandet og fortæller herfra om livet med både sjove men også mindre sjove oplevelser. Bogen har et fantastisk flot layout. Der er fotos på alle opslag – fortrinsvis af forfatteren selv, og billedtekster fortæller underholdende om billedernes tilblivelse. Tænk, at det ikke altid er lækkert at skulle posere på en palmestamme på en bounty ø! Teksten står klart og letlæselig, og det er underholdende læsning som elever fra 7. kl. sagtens kan læse. Bogen kommer belejligt i forlængelse af tv's udsendelser og behandling af samme emne.


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 4 (2000)

af

af

Ole Helding

Årg. 117, nr. 4 (2000)



Informationer og udgaver

1999

Bog

Lizette Mikkelsen

Carlsen