Bøger / faglitteratur / billedværker

Drømmefiskeri


Beskrivelse


Om lystfiskeri på 100 forskellige steder fordelt på 25 lande i alle verdensdele, bortset fra Australien. Her er fiskeri i alle typer vand: Kyst, hav, søer og vandløb. I korte, rigt illustrerede tekster informeres der om stedernes natur og typiske lystfiskeri med glimt fra forfatterens egne oplevelser og fangster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2010

af

af

Søren Møller

d. 12. okt. 2010

For voksne lystfiskere og andre, som vil se rigtig mange flotte farvefotos og læse lidt om fjerne fiskevande.

Læseren kommer med på lystfiskeri 100 forskellige steder fordelt på 25 lande i alle verdensdele, bortset fra Australien. Her er fiskeri i alle typer vand: Kyst, hav, søer og vandløb. Ved hvert hovedkapitel er der et landkort, der viser stedet, og i nogle korte tekster informeres der om stedernes natur og typiske lystfiskeri med glimt fra forfatterens egne oplevelser og fangster. Teksterne udgør ca. 10% af sidearealet, mens resten er omkring 700 farvefotos i flot kvalitet. Noget af stoffet har været trykt i tidsskriftet "Fisk & Fri". Til slut et sted- og emneregister.

Om lystfiskeri i udlandet findes der en række andre bøger. Men verden er stor, så det er sjældent de samme destinationer, som beskrives, så den nye bog kan supplere de eksisterende.

En stor, flot, overvejende foto-billed-bog for voksne lystfiskere, der vil finde ideer til selv at rejse langt ud for at fiske, eller som blot vil læse om det.