Haavardsholm har tidligere skrevet bogen om Sandemose, Flugten fra Jante, 1989, og et par romaner tilbage i 70'erne og 80'erne. Nu kommer så denne fantastiske roman, hvor forfatteren i et lille forord skriver: "I virkeligheden er det en fint maskeret nøgleroman". Det er da også tilfældet, for indimellem bryder forfatteren ind og fortæller om sin familie, og sammenfaldet med romanen er slående, men det bliver den ikke mindre god af. Vinteren 1959 i Oslo. Nils Hå er vild med skøjteløb og knap så begejstret for skolen og oplever sammen med vennen Zakk, hvordan de begynder at udvikle sig til teenagere. Åh nej, endnu en af disse skildringer af ungdommens trængsler. Nej, et indfølt portræt af Nils og alle de problemer han har at slås med, men skildret hudløst ærligt, så beretningen om Nils giver en anden dimension. Omdrejningspunktet bliver lærerens kone Evelyn, som til sidst forfører de to drenge. Men skildringen fra mormors hus, hvor alle de kendte kunstnere mødes, fylder også meget, og så er der jo familiehemmeligheden, der hele tiden ligger og lurer i baggrunden, og den bror Nils aldrig fik, da moderen måtte abortere. Hvem er egentlig far til Nils, og hvad foregår der bag doktor Edens lukkede dør? Spændende, velfortalt og med atmosfære. Byen spiller med, for Haavardsholm må have en fotografisk hukommelse og kan erindre små detaljer, der giver romanen liv

.