Bøger / skønlitteratur / roman

Drengen Johannes


Beskrivelse


Da Johannes vil hente sin mor hjem til sin egen familie opdager han, at hun har været sporløst forsvundet i flere år. Det bliver starten på en lang række ulykker for ham og hans familie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2008

af

af

Per Månson

d. 22. sep. 2008

Det er nok især ældre læsere af landboskildringer, der vil få glæde af denne roman, der ikke sælger sig selv på omslaget, der er en ret enkel tegning af fædrenes gård.

Asta Nicolaisen, der har skrevet 3 erindringsbøger samt romanen En mors blinde øje er efterhånden oppe i 90'erne, men det holder hende ikke tilbage. Bogen er en direkte fortsættelse af den første. Johannes har stiftet familie og har et godt job, så han beslutter sig endelig for at hente sin mor. Han finder gården misligeholdt, og det viser sig, at moren for et par år siden er forsvundet sporløst. Johannes er knust, og bedre bliver det ikke, da han kommer hjem og må konstatere, at hans elskede Tora svæver mellem liv og død. Det er starten på en familiehistorie, hvor handlingen er meget dramatisk og katastrofe sker efter katastrofe. Sproget er lidt tungt og gammeldags.

Det er som nævnt en direkte forlængelse af debutromanen. Vi har altid læsere til romaner om livet på landet i gamle dage, men sproget her med meget vold og sex er måske for saftig kost til størstedelen af målgruppen.

En jævn roman i et gammeldags sprog med meget udpenslet drama.



Informationer og udgaver