Irsk roman om en ægteskabskrise, foranlediget af et barns død. Julia og Brian er på ferie med deres 5-årige søn, de har været gift i 10 år og forholdet er blevet lidt slapt i koderne. I kådhed kommer Brian til at forvolde drengens død, og alt går i sort. Julia forlader ham og flytter ud til sin tyranniske svigerfar, hvor hun i et næsten terapeutisk arbejdsfællesskab lærer om sin mands barndom. Den gamle har domineret, pint og krævet af sin familie, der ligeledes mistede en søn, Brians tvilling. Den afdøde mors kombinerede opskrifts- og dagbog bliver en nøgle til Brians liv, til hele svigerfamilien og det skrift, der kan hjælpe Julia videre. Hun erfarer, at kærligheden kan eksistere uden tilgivelsen, og at svigtede, forrådte børn måske elsker allerhøjest. Det er en meget velskrevet, følsom roman, der behandler de svære emner klogt og behersket. Personerne står klart, ligesom det meget primitive, slidsomme landmiljø er velskildret. Det er forfatterens første bog på dansk, og den kan læses af et bredt romanpublikum.