Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Drengen, der ikke ville være morder


Beskrivelse


Science fiction. Riley er en fattig, forældreløs dreng i Victoriatidens London, som ved et tilfælde kommer i kontakt med en tidsmaskine fra fremtiden og kommer til nutidens London. Men noget frygteligt er efter ham, og ikke engang tiden kan redde Riley fra den mand der er på sporet af ham.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2014

af

af

Martin W Hansen

d. 18. aug. 2014

Bogen henvender sig aldersmæssigt til forfatterens normale målgruppe - ca. de 12-15-årige, men hvis man har mulighed for det i formidlingen, bør det påpeges, at den i sin tone er noget mere alvorlig end eksempelvis hans Artemis Fowl-serie.

Colfer er en forfatter der ikke behøver megen introduktion på børnebiblioteket. Dette er 1. bind i en ny serie fra ham, hvor vi møder den forældreløse Riley, der (meget mod sin vilje) er i lære som tyv og lejemorder i Victoria-tidens London. Ved et tilfælde støder han og hans plejefar på en tidsmaskine der sender dem til nutiden. Undervejs på turen har plejefaderen dog ændret sig på uhyggeligste vis. Bogen er fuld af fart og spænding, og de der normalt holder af den slags vil ikke blive skuffede. Forsiden er flot og sælger historien godt. Bagsideteksten er spændende og rammende for indholdet.

Bogen her vil ramme den målgruppe der kunne lide Alex Scarrows Time Riders og spændingstitler såsom Pittakus Lores Arven fra Lorien-serie.

En virkelig spændende begyndelse på en ny science fiction-serie.


Weekendavisen

d. 28. aug. 2015

af

af

Emil Blichfeldt

d. 28. aug. 2015