Under 2. verdenskrig sejlede forfatteren som ganske ung messedreng med et par danske skibe i tysk fart. Det drejede sig væsentligst om transport af fødevarer m.v. fx til Polen eller Hamborg. Under den sidste rejse blev skibet torpederet, og det sank. Han beskriver i bogen denne hændelse samt livet i almindelighed om bord, hvor hans arbejde som messedreng bestod i at holde officerernes kamre og sørge for servering og opvask. Det lykkedes dog for ham at komme med de mere erfarne søfolk i land for at besøge nogle listige steder. Det var ofte en meget farefuld færd at sejle og som eksempel på dette fortæller han, at han anskaffede en personlig redningsvest, som blev båret hele tiden til søs. Han skriver uimponeret og skolestilsagtig. Stednavne og personer nævnes stort set ikke og i forordet oplyses at personnavnene er fiktive. På denne måde får bogen karakter af en roman snarere end den tiltænkte personlige autentiske beretning.