Fortælleren er en ældre mand med en usædvanlig opvækst. Han vokser op i et trygt hjem og er kvik i pæren, men til forældrenes store sorg kan han ikke lære at læse eller skrive, derfor indtaler han fortællingen på bånd i romanen. Som voksen diagnogstiseres han som aleksi-patient, men som barn havner han på et hjem for "uegnede". Intet generer dog fortælleren, der kompenserer med en fantastisk hukommelse, delvist opøvet af hans akademiske morfar, der ved en ulykke selv mister læseevnen. Hele hans tidlige barndom går med en gennemgang af Gustave Dorés bibeltegninger uden tekst, som han lærer så grundigt, at han senere kan kopiere dem (næsten) nøjagtigt efter hukommelsen. Det er en utrolig flot bog af Sveriges store forfatter og akademi-medlem, der med sin lille fabel sætter stort set alle livets store spørgsmål i spil, og den er skrevet i et fantastisk flot sprog, der er gennemført solidarisk med den naive hovedperson, der uden at vide det udsættes for voldsomme svigt, så det gør ondt i læseren

.