Efter den groteske og meget morsomme Fakta om Finland, 2002, er der kommet en lidt mørkere stemning i Erlend Loes nye roman. Den velfungerende familiefar Doppler vælter på sin cykel, og mens han ligger halvt bevidstløs, føler han pludselig at tilværelsen er uden mål og med, han må finde sig selv, og beslutter at lave sit liv om. Han drager ind i skoven, tæt på Oslo, og vil leve sit eget liv, uden falbelader og i kontakt med naturen, og langt fra menneskene. Han realiserer sig selv, får en elgkalv som følgesvend, men civilisationen er tæt på, han bliver forstyrret i sit projekt, og må tage konsekvensen, og må bryde op og vandre gennem nye skove, sammen med elgen og sønnen, som han har taget til sig. En burlesk fortælling, hvor Doppler hudfletter det norske samfund og al dets væsen. Disse pæne borgerdyr som lever for ussel mammon, et samfund som er i splid med sig selv, og som har mistet forbindelsen til det oprindelige. En skildring af en mand som tager konsekvensen, og en morsom spejling af det norske, familien og et oprør som Doppler finder nødvendigt for at komme videre med sit liv. Morsomt, ironiskt, hudflettende, og på en eller anden måde også poetisk og gribende, Erlend Loe kan skrive så man bliver bjergtaget og forført En prosa som fanger læseren ind, og hvor man får forståelse for denne galning, som lader alt fare, for at finde sig selv.

"Vi bliver født alene, og vi dør alene. Man kan lige så godt vænne sig til det først som sidst." Igen en flot norsk roman om livets værdier. Erlend Loe er en forfatter, jeg indtil nu kun har anbefalet...