Bøger / skønlitteratur / roman

Dommeren


Beskrivelse


En alkoholiseret, traumatiseret præst og en følelsesforladt byretsdommer, der er træt af at se skurkene slå systemet igen og igen, går sammen for at udøve den blodige retfærdighed, de mener, Sverige har brug for. For fans af mørke thrillere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2021

af

af

Iben Jakobsen

d. 17. sep. 2021

En alkoholiseret, traumatiseret præst og en følelsesforladt byretsdommer, der er træt af at se skurkene slå systemet igen og igen, går sammen for at udøve den blodige retfærdighed, de mener, Sverige har brug for. For fans af mørke thrillere.

Suzanne er en respekteret byretsdommer, men hader, hvordan samfundet belastes af rakkerpak, og at systemet fejler i at straffe dem. Hun beslutter sig for at gøre noget ved det og får smag for mord. Veninden Jessica er præst og dulmer sine sorger med mad og alkohol. Da den mand, som udnyttede hende, dukker op på hendes radar, beslutter Jessica sig for endelig at tage hævn. Undervejs opdager de to veninder deres fælles "hobby", og de beslutter at rydde ud blandt de mennesker, verden alligevel er bedre tjent uden. Første bog i serien om Suzanne og Jessicas mørke foretagender.

Suzanne er en meget fordomsfuld karakter og muligvis decideret psykopat. Hendes mord og sans for retfærdighed handler i sidste ende om, at ingen må få mere end hun, og kun hun ved, hvad der er propert og ret. Jessica er ude på hævn over mænd. Begge kvinder er så usympatiske, at man sidder med en dårlig smag i munden. Bogen er ganske fængende om end dybt urealistisk. De slipper legende let om deres ugerninger og er tilsyneladende i stand til at begå det perfekte mord igen og igen.

Dexter, der også er kendt fra tv, udrydder ondskaben på sin egen blodige måde i Dexters dunkle drømme Lee Childs Jack Reacher tyer også gerne til selvtægt.