Bøger / skønlitteratur / roman

Dommedagsspillet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Aurelio Zen opholder sig hos politiet i Cosenza i Calabrien på en rutineudveksling. Han skal opklare et brutalt mord, men ingen har hverken hørt eller set noget, og opgaven kompliceres yderligere af rygter om en gammel begravet skat, som tiltrækker lykkeriddere fra hele verden.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2008

af

af

Sanne Caft

d. 29. okt. 2008

Aurelio Zen er en institution indenfor den nutidige krimialromangenre, og for visse lige så kendt og elsket som Donna Leons Guido Brunetti eller Andrea Camilleris Salvo Montalbano.

Italien. Aurelio Zen er kriminalkommisær i Rom og oprindeligt fra Venedig. At han er fremmed, har betydning for hans arbejde i denne roman, hvor han er i Calabrien på en rutineudveksling. Ingen har hørt eller set noget, da der sker et brutalt mord. Snart flokkes lyssky personager og lykkeriddere om stedet, da det rygtes, at der måske findes en begravet skat. Dommedagsspillet afslutter fint sagaen om Aurelio Zen. En kriminalserie, der både sætter fokus på krimialistisk arbejde og kriminalgåder og på nutidens Italien med dens mange maleriske personer, suspekte metoder og utallige spændinger. Sprogligt på linje med forfatterens øvrige romaner med gode miljøbeskrivelser og persontegninger. Forsiden i fin stil med de tidligere titler i serien. Bagsideteksten dækkende.

Da Dibdin døde i 2007 er dette definitivt sidste roman i serien om Aurelio Zen. Forrige bind var Tilbage til Bologna, 2006 i serien, der startede med Frænde værst, 1990 og som i tidens løb er blevet til en 11-bind lang serie.

Sidste og afsluttende bind i krimiserien om Aurelio Zen. I dette bind blandes Zen modvilligt ind i en sag om en skjult skat og en forsvunden amerikansk sagfører. På vanlig elegant vis væves et billede af det moderne Italien sammen med kriminalgåden. Til krimilæsere generelt og fans af serien specifikt.


Jyllands-posten

d. 14. okt. 2008

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 14. okt. 2008


Politiken

d. 18. okt. 2008

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 18. okt. 2008


Standart

Årg. 22, nr. 4 (2008)

af

af

Anton Koch-Nielsen

Årg. 22, nr. 4 (2008)