Bøger / skønlitteratur / roman

Domino : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi fra Stockholm, hvor to mennesker bliver dræbt på åben gade. Var det dem, gerningsmanden gik efter, eller var de bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Kriminalkommissær Conny Sjöberg og hans for tiden dårligt fungerende team arbejder med sagen, som viser sig at mere kompliceret end som så.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2017

af

af

Lone Krøgh

d. 1. feb. 2017

Ottende og sidste del af krimiserien fra den stockholmske bydel Hammarby. Oplagt til de mange, der holder af nordiske krimier. Den kan læses uafhængigt af de foregående bind.

Kriminalkommissær Conny Sjöberg er en presset mand. Hans chef er ude efter ham, hans team har det svært indbyrdes, og den aktuelle sag er tung. To mennesker er blevet brutalt dræbt på åben gade i Stockholm. Er det egentlig dem, gerningsmanden er gået efter, eller er de bare kommet i vejen for det drab, der er sket i lejligheden overfor? Forskellige spor peger på en ung mand, der som barn slog et andet barn ihjel. Eller gjorde han? Sjöbergs team er nede med to og får i den grad deres sag for.

En udmærket krimi af Carin Gerhardsen (f. 1962), der er blevet bedre og bedre bind for bind. De forskellige spor og politifolkenes private sider krydser hinanden på velfungerende vis, og læseren bliver hurtigt drevet fremad. Velfungerende person- og miljøskildringer.

Der er så mange svenske krimier i mellemklassen af kvindelige forfattere, at de efterhånden er svære at skelne fra hinanden. Dog vil jeg mene, at Carin Gerhardsen er ved at have distanceret sig fra navne som fx Mari Jungstedt, Camilla Läckberg, Sofie Sarenbrandt, Viveca Sten og Helena Tursten. At hun har valgt at stoppe "Hammarby-serien" her, mens den er på toppen, tjener hende til ære.


litteratursiden.dk

d. 13. feb. 2017

af

af

Lene Jensen

d. 13. feb. 2017

Ottende og sidste bind i Hammarby-serien er et mesterværk. Sikke en finale! ’Domino’ er en meget værdig afslutning på den fantastisk krimiserie med kriminalinspektør Conny Sjøberg og hans team. Vi ken...