Velklingende prosadigte om fædre og børn, nedarvet svigt og alkohol. Anbefales til læsere af ny dansk poesi.

Samling af "50 brudstykker af en fortælling" i form af lyrisk kortprosa. Centralt står et jeg, en veluddannet mand i 40'erne, som skuer tilbage på sit liv i hhv. København og Aarhus, der har været præget af svigt med en far, som døde af druk. Det antydes, at svigtet er nedarvet fra den voldelige farfar, om end jeg'et tilgiver både far og farfar i drømme. Jeg'et kæmper selv med alkoholtrang og har et forlist ægteskab bag sig med skilsmissebørn. Tekstpassagerne veksler fra en tempofyldt fluxusstil, når jeg'et beskriver sin smerte over en kvinde: "kører væk / væk fra hende ja også væk fra hende / mørke skyer / nu falder regnen / og blæst i ansigtet / panden kold snottet løber (...)" eller når han igen vælter på cykel i en brandert eller fejlkommunikerer med folk omkring sig til mere fredfyldte, om end smertelige, dialoger med brødre, far og farfar.

Tom Hermansen skriver med overskud, enkelte steder råt, rigeligt ordrigt og uredigeret, men de fleste af digtene går rent ind hos denne læser. Mange smukke passager, hvor smerte og skønhed er vævet sammen.

Der skrives om andre fordrukne poeter som John Berryman, se 77 drømmesange

---

---

Her hvor jeg ringer fra

---

---

, og Robert Lowell. Den ordknappe stil, hvor smerten og ensomheden hænger i det usagte, bringer mindelser om Raymond Carvers minimalisme, se Her hvor jeg ringer fraDer skrives om andre fordrukne poeter som John Berryman, se 77 drømmesange, og Robert Lowell. Den ordknappe stil, hvor smerten og ensomheden hænger i det usagte, bringer mindelser om Raymond Carvers minimalisme, se Der skrives om andre fordrukne poeter som John Berryman, se 77 drømmesange, og Robert Lowell. Den ordknappe stil, hvor smerten og ensomheden hænger i det usagte, bringer mindelser om Raymond Carvers minimalisme, se Her hvor jeg ringer fra.