Kollektivroman med den ældre nordjyske herre Ernst Krumbach i centrum som fortæller. Efter et begivenhedsrigt liv som vognmand lever han nu sit livs efterår i boligblokken, hvor han gerne hjælper naboer og bekendte. En lavmælt socialrealistisk fortælling, som kan læses af mange med stor fornøjelse.

Ernst har mistet sin polske kone Martina, og meget ser han ikke til sin søn, der er præst. Mest bruger han tiden som besøgsven hos den afghanske flygtning Yaisir, der plages af traumer fra krigen i Afghanistan. Sammen er de bedste venner, men fortiden er der hele tiden, og kan ikke altid holdes på afstand. I opgangen bor også Storm og Julie med deres barn Musling. Fransiska, der døjer med sin vægt, og så er der Philip ovre i plejeboligerne. Ham der var pigernes ven inden ulykken.

Den er en rigtig fin afrundet fortælling, der fortjener at få mange læsere. Med en underspillet humor og et sprog der sanser og beskriver præcist, formår Per Gammelgaard at tegne nogle levende og sympatiske personer. En samtidsroman der skriver sig ind i almindelige menneskers hverdag med savn, kærlighed, traumer, aftryk fra barndommen og den bestandige søgen mod lykken.

Med de stille eksistenser i centrum og den underspillede humor lægger Per Gammelgaatd sig fint i forlængelse af andre nordjyske forfattere som Mads Nygaard og Bent Vinn Nielsen. Som fx i Den svævende tankbestyrer