Ib Christiansen lader alt for sjældent høre fra sig som forfatter, men når det sker, er det næsten altid med bøger, der ligger i toppen af hvad Danmark byder på af krimi-thriller-romaner,således også her, selv om Dømmeren ikke har de to foregående romaners umiddelbare læser-appel (Hvor er Lone og Den er stensikker). Bogen er opbygget som en mosaik af løsrevne notater, breve,rapportuddrag, bånd-afskrifter o.s.v., og det hele drejer sig om et gidsel-drama i et imaginært land, som man dog uden tøven tør kalde Danmark. Dette gør naturligvis læsningen noget springende oghelhedsbilledet flimrende, men indtrykket bliver et stærkt billede, psykologisk dybtborende, af dels offers, dels terroristers psyke, - og reaktionssæt. Gensidig mistro, infiltration, rystendeblind, fejlstyret idealisme, vi kommer hele paletten rundt, og så udvider plottet sig oven i alle de dramatiske komplikationer til et forfærdende suggestivt og kun alt for plausibelt perspektiv,der gør bogen skræmmende. Den erikke let at læse, men den er umagen værd.