Dicte er tilbage i vanlig overbevisende stil - denne gang på øen Gozo i Middelhavet. For alle fans af Elsebeth Egholm og alle andre, der læser femikrimier

.

Dicte er sammen med kæresten Bo på vej til Gozo, han har et hold fotoelever med, og hun skal holde ferie. Der raser en voldsom storm i Middelhavet, og tæt på færgen forliser en båd med mange flygtninge fra Nordafrika om bord. Der er mange druknede, og blandt de druknede er en hvid kvinde. En af Bos fotoelever, Natasha, har taget en masse billeder, og da Bo forsvinder og Natashas lig bliver fundet ved en strand, opstår tanken om at billederne kan afsløre noget. Hvem er den druknede pige, en prostitueret? Dicte blander sig i efterforskningen, som bliver ledet af Jack Spiteri, som gør stort indtryk på Dicte

.

Elsebeth Egholm leverer igen varen i denne 9. roman med Dicte. Historien er velfortalt, den er spændende og samtidig meget aktuel med problemet omkring bådflygtninge, prostitution og sexslaver fra Østeuropa. Ideen med at henlægge historien til øen Gozo, som Egholm kender godt til fra mange ophold, er rigtig god. I det lille samfund kender alle hinanden, de er måske i familie og mange ved noget om hinanden, som ikke må komme frem, og Jack Spiteri er så sandelig et spændende bekendtskab. Som sædvanlig flyder sproget af sted, og bladene vender sig nærmest af sig selv

.

Nærliggende at sammenligne med Sara Blædel og Anna Grue

.