Døderummet henvender sig nok især til kvindelige læsere af krimier. Bogen er ikke en femikrimi, den har et lidt bredere sigte. Læsere af Susanne Stauns andre krimier vil være godt underholdt

.

Hovedpersonen i Døderummet, Maria Krause, er ansat som retsmediciner i Odense og befinder sig egentlig bedst i selskab med de døde. Hun har ikke rigtig nogle gode relationer til andre levende mennesker udover hendes gode veninde, nigerianeren Nkem, der arbejder samme sted. Pludselig slår en seriemorder til på Fyn. Ofrene er teenagepiger og Maria bliver trukket ind i en sag, der på en noget sær måde rammer hende personligt. Historiens plot er velgennemtænkt, men lider lidt under, at hovedpersonen ikke virker specielt sympatisk, og den måde, som sagen påvirker hende personligt på, virker noget "konstrueret". Romanens omslag og bagsidetekst formidler bogen godt, men bagsideteksten lover dog lidt flere mysterier, end historien faktisk rummer

.

Retsmedicineren som helt er en længere tradition, der går langt tilbage i tiden. Vil man læse flere krimier med (kvindelige) retsmedicinere i hovedrollen kan især Patricia D. Cornwells mange bøger om Kay Scarpetta, der sidst havde hovedrollen i romanen Dødebogen, anbefales

.

Bogen har et godt udtænkt plot, med en noget speciel kvindelig retsmediciner i hovedrollen. Desværre kan det være svært at føle sympati for hende, da hun ikke umiddelbart har nogle sympatiske træk og kommer til at virke lidt "konstrueret"

.