Dødens billede
Allan Jagt
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
Detaljer
Beskrivelse
Krimi. Politikommissær Mads Holsted efterforsker mordet på en dansk politiker med indvandrerbaggrund. Først falder mistanken på terror, men da flere andre bliver myrdet, og der viser sig at være mere end en morder på spil, må Mads og hans kolleger indse, at motivet bag mordene er et helt andet.
Minder om
Engang var tanker private
Tønnes Hilden
Dødens følgesvend
Allan Jagt
Mørket sænker sig
Ditte Guldbrand
Forsvundet
Lisa Gardner
Manden der ikke var morder
Michael Hjorth (f. 1963-05-13)
Pengemanden
Anne Holt (f. 1958-11-16)
Den genfødte morder
A. J. Kazinski
Det der er værre
Lars Kjædegaard
Blodspor : krimi
Julie Hastrup
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 30. sep. 2010
af
af
Michael Olsen
d. 30. sep. 2010
Dødens sø henvender sig primært til de krimilæsere, der ikke kan få nok af danske krimier.
Dødens sø foregår primært i 1995 og er anden bog i serien om Politikommisær Mads Holsted. Denne gang efterforsker han mordet på en dansk politiker, der tilfældigvis også er indvandrer. Derfor får drabet hurtigt PET på banen grundet muligheden for et politisk betinget mord eller slet og ret terror. Mads skal derfor dels håndtere indblanding fra PET, to forskellige mordere(!), sine nye kolleger og familien i en sag, der både involverer hævn og et dansk medicinalfirma. Historien er egentlig udmærket udtænkt, men bogen er plaget af stavefejl på så godt som hver eneste side, mange gentagelser og decideret forkerte udtryk som "han havde efterfølgende skygget klubhuset" (s. 63), "han havde altid holdt sin 182 cm høje og let muskelløse krop i form" (s. 86), "Christian så fortænkt ud" (s. 110) med flere. Det betyder, at det er svært at holde koncentrationen samlet om teksten og opretholde spændingen. I modsætning til forfatterens første bog, Dødens billede, er Dødens sø udgivet på forfatterens eget forlag.
Forfatteren Anders Olesen har også skrevet om mord og medicinalindustrien i bogen Placebo, der udkom tidligere i år.
Plottet i Dødens sø er egentlig udmærket udtænkt med flere mordere og forskellige skurke. Men bogen er i den grad plaget af stavefejl, gentagelser og fejl i talemåder og udtryk, så læseren konstant bliver revet ud af historien.
