Efter krigen var en tysker en bøddel og aldrig et offer. Bl.a. derfor er historiens største skibskatastrofer i begyndelsen af 1945, hvis rædsler slår Titanic med flere længder, generelt tiet ihjel gennem årtier. Skibsnavne som Goya, Steuben og Cap Arcona siger stort set folk intet, mens de gruopvækkende omstændigheder ved torpederingen af Wilhelm Gustloff med 9.000 druknede er mere kendt. De over 25.000 ofre var stort set alle civile flygtninge fra tyske østområder eller kz-fanger, og sænkningerne blev fejret under ovationer. "A brilliant attack" triumferede en engelsk Typhoon-pilot efter, uvidende om de ombordværende, så sent som 3. maj 1945 at have udført angrebet, der brændte 5.000 fanger ihjel i Cap Arcona. En russisk ubådskaptajn blev hyldet for at sænke Gustloff og Steuben med 13.000 civile ofre. Denne velskrevne spændende bog fortæller bl.a. via vidneudsagn om skibe, forlis og menneskeskæbner. Som læser harmes man over meningsløsheden, de ufattelige lidelser og de mange døde børn. Sænkningerne var legitimeret af krigen, men fremskyndede hverken sejren eller Hitlers fald. 2. verdenskrig fængsler som aldrig før - bl.a. i kraft af filmen Der Untergang. Dette er en af de væsentlige bøger, som kan sikre, at fascinationen ikke udvikler sig til underholdning

.