Bøger / skønlitteratur / roman

Dødens fotograf


Beskrivelse


Krimi med fotografen Sara Mikkelsen, der som ivrig facebook-bruger blandes ind i en sag om menneskesmugling og prostitution.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2009

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 30. mar. 2009

En facebook-krimi med den specielle baggrund, at den er skrevet af 5 personer, som kun kender hinanden via Litteraturklubben på facebook. Forfatterne har skrevet efter tur, og resultatet blev denne krimi, som udover almindelige krimilæsere også har interesse for mange facebook entusiaster.

En hæsblæsende krimi hvor den kvindelige fotograf Sara Mikkelsen er ivrig bruger af facebook. Der sker en række mystiske mord, som alle har tråde tilbage til Saras facebook-profil, og hun og den kvindelige betjent Lisa Fjord forsøger sammen med drabschefen Gert Søgaard at finde en forklaring i et betændt miljø i København som involverer både menneskesmugling og prostitution. Et spændende eksperiment med et handlingsmættet, men også lidt ordinært indhold som rummer både vold, sex og et persongalleri som lever i pagt med tidens ånd.

Bogens særlige kendetegn er dens ualmindelige baggrund i facebook. Indholdsmæssigt en almindelig krimi, som ikke hæver sig over gennemsnittet.

Bogens 5 forfattere, som aldrig har mødt hinanden, har gennem facebooks litteraturklub formået at lave en både velskrevet og sammenhængende krimi uden dog at tilføre genren noget indholdsmæssigt epokegørende bortset fra måden hvorpå den er skrevet.