Bøger / skønlitteratur / roman

Dødens følgesvend


Beskrivelse


Krimi. Da en ældre herre findes dræbt, tortureret til døde, opsluges Mads Holsted og hans team af en krimigåde, der både involverer kidnapning og nazistisk krigsbytte, der har skæbnetråde til begivenheder i Ungarn under 2. verdenskrig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2011

af

af

Zenia Johnsen

d. 10. nov. 2011

Til læsere, der gerne vil underholdes af trivielle krimier.

Politiroman med kommissær Mads Holsted og hans team. Dette er 3. bind i serien. En ældre herre, af ungarsk oprindelse, tortures til døde, og liget smides på en fodboldbane i Avedøre. Politigruppen kastes nu ud i en indviklet efterforskning, der bl.a. har tråde til en international og skruppelløs forbryderbande, et gammelt drab og krigsbytte fra 2. verdenskrig, hvilket bringer politienheden helt til Ungarn. Politigruppens privatliv berøres i handlingen, og et nyt medlem af gruppen introduceres. Teksten sætter af og til benspænd for læseren med stavefejl som "foldbold" og "omkrævet af et gammelt Queen-hit" eller "Bare fyr lys". Sproget er jævnt og ind imellem direkte dårligt. Enkelte steder bliver handlingen ufrivillig komisk, som når den gidseltagne præst pludselig begynder at reflektere dybt over onde mennesker og deres handlinger, eller som da hovedpersonen i sit virke som sjællandsk betjent mener at have "set flere lig end en soldat i krig".

Jussi Adler Olsens serie om Afdeling Q og Arne Dahls skildring af A-gruppen er populære eksempler på velskrevne politikrimier med vedkommende, veldrejede og spændende plots.

De danske folkebiblioteker er store aftagere af den krimilitteratur, der udkommer. Dette er en jævn og triviel politikrimi med jævnt sprog.