Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dødens bytte


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. Morgengry, Fem og aben Kókoro er på vej for at finde den gyldne skål. Undervejs møder de de farlige troldpantere og folk, der er ved at dø af sult og tørst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2013

af

af

Vibeke Axelsen

d. 16. dec. 2013

Bog nr. 2 i serien Den gyldne skål. Bogen kan læses fra ca. 9 år (lix 23).

Fem,den forældreløse dreng, Morgengry, der er forvist fra skypaladset i himlen og aben Kókoro er på vej for at finde den gyldne skål, som er blevet stjålet, mens Morgengry skulle passe på den. I den skål findes det vand, der forsyner Jorden med regn. I 11 små gennemillustrerede kapitler fortælles om den farefulde fortsatte vandring mod Stridsdal, hvor skålen angiveligt skulle befinde sig. I dette bind møder de troldpanterne, som hele to gange narrer Kókoro, som ellers passer godt på Morgengry. Hun bliver bortført, og senere bliver også Kókoro fanget. Ved Fems snarrådighed og kløgt bliver de befriet. På deres videre færd møder de folk, der er ved at dø af tørst og sult. Morgengry redder dem - og befrier sig selv for noget af sin skyldfølelse - ved at snøre godsejeren Ublu(!) med at købe korn for de øreringe, som hun egentlig har lovet Fem. De bliver uvenner, men da Fem redder Morgengry fra at drukne, forenes de igen. Ved slutningen står de i bjergpasset og skuer over mod Stridsdal.

Serien sammenlignes bedst i indhold og sværhedsgrad med Katla & Knøs, men også med andre populære letlæsningsserier i genren, fx Drageherren, som er lidt lettere at læse.

Der er sådan set kun et eneste problem med denne bog/serie: resten af serien kan ikke udgives hurtigt nok og komme de utålmodige læsere til gode.